Indledning
Hvad er pileurtarter?
Japansk pileurt og flere nært beslægtede pileurtarter er kraftigt voksende planter, som ofte findes i haver, langs veje, jernbaner, ved vandløb samt på arealer, der er blevet udgravet eller på anden måde forstyrret. De kan være svære at skelne fra hinanden, især når de vokser i tætte bestande eller er blevet klippet ned.
Hvorfor er pileurtarter svære at identificere?
Ved identifikation er det vigtigt at se på helheden. Plantens højde, bladenes størrelse og form, stænglens farve, blomsternes udseende samt hvordan planten udvikler sig i løbet af året, er afgørende faktorer. Mange pileurtarter har desuden kraftige underjordiske rhizomer, hvilket betyder, at de vender tilbage, selv efter at de overjordiske dele er blevet fjernet.
Fælles kendetegn hos pileurtarter
Denne guide beskriver de mest almindelige arter på en praktisk og letforståelig måde. Formålet er at gøre det lettere at genkende planterne og forstå, hvilke kendetegn der adskiller dem.
Derfor er korrekt identifikation vigtig
På trods af forskelle i udseende har disse arter meget til fælles, når det gælder spredning og håndtering. De spredes i høj grad via rodsystemet og kræver derfor lignende typer af tiltag ved bekæmpelse. I praksis behandles de ofte på samme måde, og viden om japansk pileurt giver derfor et godt grundlag for også at håndtere de øvrige pileurtarter.
Sådan genkender du arten
Japansk pileurt (Reynoutria japonica)
Japansk pileurt er den mest kendte art i gruppen og den art, der oftest findes i Sverige. Den vokser hurtigt om foråret og kan i løbet af en sæson danne tætte bestande. Planten visner ned over jorden om efteråret, men rodsystemet lever videre og sender nye skud op det følgende forår, mens de brune stængler bliver stående.
Sådan genkender du japansk pileurt
Opret, tæt og hurtigtvoksende. Bliver ofte omkring 2–3 meter høj.
Hule og bambuslignende stængler med tydelige led. Stænglerne er grønne, men har ofte røde eller rødlilla prikker og pletter.
Brede, grønne blade med en tydelig spids. Bladene er ofte omkring 10–15 cm og har en forholdsvis lige eller svagt afskåret bladbase.
Små hvidlige til cremehvide blomster i forgrenede klaser i sensommeren.
Et kraftigt system af underjordiske rhizomer med en orange farvetone. Nye planter kan dannes fra små rod- eller rhizomfragmenter.
De overjordiske dele visner ned. Brune, tørre stængler kan blive stående som bambuslignende pinde.
Kæmpepileurt (Reynoutria sachalinensis)
Kæmpepileurt er større og grovere end japansk pileurt. Den giver ofte et meget kraftigt indtryk og kan fremstå mere storbladet og robust. Arten er mindre almindelig end japansk pileurt, men kan danne store bestande, hvor den etablerer sig.
Sådan genkender du kæmpepileurt
Meget kraftig og højtvoksende. Kan blive omkring 4–5 meter høj under gode forhold.
Kraftige, oprette og bambuslignende stængler. I modsætning til japansk pileurt er stænglen ofte mere ensartet grøn og kan mangle de tydelige rødlilla prikker.
Meget store blade, ofte betydeligt større end hos japansk pileurt. Bladene kan blive op til omkring 40 cm og giver planten et groft, storbladet udseende med en hjerteformet base.
Små lyse blomster i klaser, men plantens størrelse og blade er ofte tydeligere kendetegn end blomsterne.
Et kraftigt system af underjordiske rhizomer med en orange farvetone. Nye planter kan dannes fra små rod- eller rhizomfragmenter.
De overjordiske dele visner ned. Brune, tørre stængler kan blive stående som bambuslignende pinde.
Det letteste kendetegn er størrelsen: Kæmpepileurt er grovere, højere og har meget større blade end japansk pileurt. Den helt grønne stængel er også et vigtigt kendetegn.
Hybridpileurt (Reynoutria x bohemica)
Hybridpileurt er en krydsning mellem japansk pileurt og kæmpepileurt. Den kan derfor ligne en blanding af begge arter. I praksis er den ofte svær at artsbestemme præcist i felten, men den er vigtig at kende, da den kan have en meget kraftig vækst.
Sådan genkender du hybridpileurt
Kraftig, tæt og ofte meget livskraftig. Højde og bladstørrelse ligger ofte mellem japansk pileurt og kæmpepileurt.
Bambuslignende og hule stængler. De kan have rødlige nuancer, men er ofte ikke lige så karakteristiske som hos ren japansk pileurt.
Bladene er ofte større end hos japansk pileurt, men mindre end hos kæmpepileurt. Formen kan variere, hvilket gør arten vanskelig at genkende.
Lyse blomster i klaser i sensommeren, omtrent som hos de nært beslægtede arter.
Kraftige rhizomer, der kan danne nye skud og gøre bestandene vanskelige at håndtere.
De overjordiske dele visner ned. Brune, tørre stængler kan blive stående som bambuslignende pinde.
Hvis planten ligner japansk pileurt, men er usædvanligt grov, storbladet med forskellige bladformer eller meget kraftig, kan det være hybridpileurt.
Dværg-pileurt (Reynoutria japonica var. compacta)
Dværg-pileurt er en lavere og mere kompakt variant, som kan virke mere dekorativ end japansk pileurt. Den er mindre almindelig, men vigtig at kunne genkende, da den tilhører samme gruppe og kan spredes via underjordiske dele.
Sådan genkender du dværg-pileurt
Lav og kompakt sammenlignet med japansk pileurt. Bliver ofte omkring 30–60 cm høj, men kan variere afhængigt af voksestedet.
Kortere og tyndere stængler end japansk pileurt. Planten får et tættere og lavere udseende.
Mindre blade end japansk pileurt, ofte rundere og mere kompakte i formen samt mere bølgede.
Blomsterne kan være rosa til rosafarvede, hvilket er et tydeligt kendetegn sammenlignet med japansk pileurts lysere blomster.
Kan have rødrosa rhizomlignende skud og underjordiske dele. Selv små dele kan bidrage til genvækst, hvis de håndteres forkert.
De overjordiske dele visner ned. Brune, tørre stængler kan blive stående som bambuslignende buske.
Dværg-pileurt genkendes især på sin lave vækstform og sine rosa blomster. Den bør ikke undervurderes, blot fordi den er mindre.
Himalaya-pileurt (Rubrivena polystachya)
Himalaya-pileurt adskiller sig fra japansk pileurt, kæmpepileurt og hybridpileurt ved sit mere buskede udtryk. Den kan alligevel forveksles med andre pileurtarter, da den vokser kraftigt og danner tydelige bestande.
Sådan genkender du himalaya-pileurt
Busket og frodig. Vokser ofte i tætte tuer og kan give et mere busklignende indtryk end japansk pileurt. Højde ca. 60 cm.
Ofte rødlige til røde stængler. Stænglerne giver planten et anderledes udtryk end den mere bambuslignende japanske pileurt.
Aflange til brede blade, som sammen med blomsterklaserne giver et frodigt og busket udseende.
Blomsterne sidder i tydelige klaser og kan minde om syren.
Har underjordiske rhizomer, som gør, at planten vender tilbage efter nedvisning.
De overjordiske dele visner ned, og planten vender tilbage om foråret.
Se især på blomstringen: De syrenlignende blomsterklaser er et af de tydeligste kendetegn.
Gråpileurt (Aconogonon weyrichii / nært beslægtede former)
Grå pileurt er mindre kendt end japansk pileurt og kæmpepileurt. Den forekommer sjældnere i forbindelse med praktisk bekæmpelse, men kan alligevel være vigtig at kunne genkende ved kortlægning af pileurtarter.
Sådan genkender du grå pileurt
Mere diskret og ofte mindre dominerende end de store Reynoutria-arter.
Stænglerne er ikke lige så tydeligt bambuslignende som hos japansk pileurt og kan give et blødere, mere urteagtigt indtryk.
Bladene kan have et grågrønt udtryk, hvilket bidrager til navnet.
Lyse blomster i klaser, ofte mindre fremtrædende end hos Himalaya-pileurt.
Kan have underjordiske dele, der hjælper planten med at overleve og vende tilbage.
Visner ned over jorden og vender tilbage fra overlevende underjordiske dele.
Da arten er vanskeligere at genkende, bør man se på helheden: bladenes farvetone, vækstformen og blomsterklaserne.
Sølvregn (Fallopia baldschuanica)
Sølvregn adskiller sig tydeligt fra de oprette pileurtarter. Den vokser ikke som en bambuslignende tue, men som en slyngende eller klatrende plante. Den kan hurtigt dække buske, hegn, facader og andre overflader.
Sådan genkender du sølvregn
Klatrende eller slyngende. Kan vokse hurtigt og brede sig over andre planter eller konstruktioner.
Tynde, slyngende stængler, der søger støtte i stedet for selv at stå opret.
Bladene er mindre og sidder langs de slyngende skud.
Mange små, lyse blomster i rige klaser. Blomstringen kan gøre planten meget iøjnefaldende.
Spreder sig ikke på samme måde som japansk pileurt via kraftige rhizomer, men kan alligevel brede sig kraftigt, hvor den trives.
De overjordiske dele kan visne eller blive påvirket af vinteren, men planten kan vende tilbage fra basis.
Det vigtigste kendetegn er vækstformen: Sølvregn klatrer og slynger sig, mens japansk pileurt, kæmpepileurt og hybridpileurt står opret.
Sammenfatning – praktiske kendetegn
Japansk pileurt
Bambuslignende stængler med rødlilla prikker og tætte bestande.
Kæmpepileurt
Den største i gruppen, meget store blade og ofte helt grøn stængel.
Hybridpileurt
En blanding mellem japansk pileurt og kæmpepileurt, ofte meget kraftig.
Dværg-pileurt
Lav, kompakt og kan have rosa blomster samt rødrosa underjordiske dele.
Himalaya-pileurt
Mere busket plante med blomsterklaser, der minder om syren.
Grå pileurt
Mere diskret, ofte med et grågrønt udtryk.
Sølvregn
Klatrer eller slynger sig og adskiller sig tydeligt fra de oprette arter.
Ved tvivl bør planten dokumenteres med billeder af hele bestanden, stænglen, bladene, blomsterne og voksestedet. Det gør artsbestemmelsen lettere og reducerer risikoen for forkert håndtering.
Frødannelse – japansk pileurt og sølvregn
Japansk pileurt spredes i Sverige primært via rodsystemet (rhizomer), og frøspredning har længe været betragtet som meget begrænset. Nyere observationer viser dog, at frødannelse kan forekomme under visse forhold.
Dette kan ske, når japansk pileurt krydser sig med nært beslægtede arter, især sølvregn (Fallopia baldschuanica), som ofte dyrkes som prydplante.
Ved en sådan krydsning kan:
- fertile frø dannes
- frø spire og udvikle sig til nye planter
- genetiske variationer opstå (hybridisering)
Det betyder, at spredning ikke i alle tilfælde udelukkende sker via rødder, men at frøspredning i visse miljøer også kan spille en rolle.
Studier og feltobservationer har vist, at:
- frø kan udvikles og spire under svenske forhold
- dette primært sker, hvor flere arter vokser tæt på hinanden
- hybridpileurt og andre mellemformer kan opstå
Det betyder, at:
- spredningsrisikoen kan være større end tidligere antaget
- kontrol og identifikation bliver endnu vigtiger
Bonsaidannelse (bonsai-pileurt)
I nogle tilfælde kan japansk pileurt optræde i en lavtvoksende form, der ofte kaldes bonsai-pileurt. Det er ikke en selvstændig art, men en form af planten, som opstår, når den udsættes for stress.
Hvad er bonsai-pileurt?
Bonsai-pileurt kan opstå efter bekæmpelse, eksempelvis ved behandling med glyphosat, men også ved andre former for påvirkning såsom gentagen klipning, hårdt komprimeret jord, næringsmangel eller begrænset plads til rodsystemet.
Hvordan opstår bonsaiformer?
Når planten stresses, kan den vende tilbage som små, lave og svage skud, der adskiller sig tydeligt fra den normale vækstform. På trods af dette findes der ofte stadig et levende rodsystem under jorden.
Glyphosat og stresspåvirkning
Ved kemisk bekæmpelse optages glyphosat gennem bladene og transporteres ned til rodsystemet. Hvis behandlingen udføres på det forkerte tidspunkt eller ikke gentages, kan planten overleve, men få kraftigt reduceret vækst. Det kan føre til, at planten udvikler sig i en såkaldt bonsaiform.
Derfor bør bonsai-pileurt ikke undervurderes
Det er vigtigt ikke at undervurdere disse små bestande. Bonsaiformer kan hurtigt vende tilbage til kraftig vækst, hvis forholdene forbedres, eksempelvis ved jordarbejde eller tilførsel af næring. Derfor bør selv lavtvoksende bestande håndteres på samme måde som større bestande.
